>
NCLO - Nordisk Center for Læringsdrevet Organisering - er persologs erhvervsakademi for virksomheder, der ikke søger en certificering men har brug for et konkret overførbart seminar med udspring i bedre ansættelsesprocesser, ledelse af medarbejdere, der er i risiko for at blive ramt af stress, forbedret teamsamarbejde og ledelse, samt styrkelse af den personlige prioritering og planlægning, ledelse af forandring m.fl.
NCLO udbyder læringskoncepter, hvor persologs læringsinstrumenter udgør motoren i et program baseret på videnskabeligt funderet viden med en praksisnær tilgang. Du vil opleve samme høje faglighed som på en certificering, og en del af seminarerne udløser tillige et persolog kvalifikationsbevis på, at du har erhvervet dig relevant brugbar viden, der kan omsættes i hverdagen på din arbejdsplads.
Er du certificeret eller autoriseret i en persolog udviklingsmodel, tæller kvalifikationskurset som en selvstændig overbygning og videreuddannelse. Din certificering bliver altså gradvist mere værd, når du bygger ovenpå den.
Alle NCLO seminarer har en generel relevans for arbejdspladser. De har til formål at styrke og fremme produktiviteten på arbejdspladsen konkret og direkte, samt at fremme kompetence og professionalisme i den offentlige og private sektor.