Visionær Ledelse

Specialisterne bag den nye håndbog om visionær ledelse er bl.a. partner hos PricewaterhouseCoopers, Poul Hæstrup, Jens Ladegaard, tidligere People & Culture Director hos Vestas Niclas Kvernrød, Partner og træner Martin Wiedemann fra Persolog i Danmark, hovedredaktør Michael Jensen og mange flere.

Til håndbogen hører 4 årlige opdateringer med de nyeste cases, teorier og metoder fra førende praktikere og forskere. Den fås sammen med et årsabonnement enten som print, internetversion eller begge dele.

I bogen har Martin Wiedemann bl.a. skrevet et kapitel om teamledelse, hvor DISK og situationsbestemt ledelse omtales. Desuden beskæftiger hans sig med emnerne stresshåndtering i ledelsesperspektiv og sundhedsledelse.

Håndbogen er interessant for dig, hvis du er leder på strategisk og taktisk niveau, men alle ledere, især hvis de har ambitioner om at vokse i deres lederskab, kan have gavn af at læse hele håndbogen, eller dele deraf. Formålet er at inspirere til refleksioner og beskrive en række konkrete værktøjer, som du kan bruge i din dagligdag. Ambitionen er, at begge dele bidrager til en styrkelse af både din personlige udvikling som leder og din evne til at udnytte det store potentiale, der er til stede i virksomheden ved at lede på visionær vis.

Ligeledes er det tanken, at håndbogen kan fungere som et praksisrettet opslagsværk, hvis du har behov for inspiration i forbindelse med konkrete problemstillinger inden for et af dens områder, som du kan læse mere om nedenfor.

Du kan bestille håndbogen "Visionær Ledelse" inkl. 4 opdateringer ved at kontakte os på telefon 7810 3825 eller via websitets bestillingsfunktion i højre margin.

 

Pris 2.980 kr. for Internetudgaven

Pris 3.480 kr. for Håndbogen

Pris 3.980 kr. for begge udgaver

excl. moms og ekspeditionsgebyr.

 

Bestil den her: "Køb"

 

Du kan læse mere om kapitlerne i "Visionær Ledelse" nedenfor:

 

Kapitel 1 og 2: Introduktion og stikord

Håndbogens første kapitel giver dig baggrunden for dens indhold i detaljer. Kapitel 2 indeholder alle de vigtige stikord/emner, som håndbogen indeholder. Du kan bruge stikordsregisteret, når du vil slå op i håndbogen og finde svar på dine spørgsmål. Du finder også håndbogens forfattere samt de teoretikere og praktikere, som du vil blive præsenteret for i håndbogen.

Kapitel 3: Hvad er ledelse?

Kapitlet indeholder to artikler, der er udtryk for mere filosofiske overvejelser over selve ledelsesbegrebet og det at lede mennesker. Den første artikel kommer bl.a. ind på forskellen mellem ledelse og lederskab og indeholder også en ”historisk gennemgang” af ledelsesdisciplinen. Desuden indeholder kapitlet en artikel, der handler om, noget så spændende som, overvejelser over årsag og virkning, set fra et ledelsesmæssigt perspektiv.

Kapitel 4: Personlig effektivitet

Formålet med dette kapitel er at øge dit tidsmæssige overskud til egentlige ledelsesdiscipliner. Kapitlet giver en række værktøjer og modeller, der kan hjælpe med til en mere struktureret hverdag, hvor det vigtige sættes i fokus og lederskabet dermed bliver mere målrettet og visionært. Samtidig gives en række ideer, der kan bruges, når det gælder om at gøre medarbejderne bedre til at prioritere og strukturere deres tid. Desuden indeholder kapitlet en artikel, der på en direkte måde forholder sig til det at holde orden i sit liv, på sit skrivebord og ikke mindst i sine mails.

Kapitel 5: Stresshåndtering

Kapitlet beskriver, hvad stress er og hvad ledelsen kan gøre for dels at nedbringe sit eget stressniveau, dels for at nedbringe virksomhedens. Du kan bruge dette kapitel til en større bevidstgørelse om stress og stressfaktorer ligesom der gøres op med et par myter om, hvad stress er. Kapitlet indeholder endvidere en artikel, der handler om livgivende ledelse. I en meget spændende artikel gives der en række utraditionelle bud på hvordan lederen skaber en sund virksomhed med sunde ledere og medarbejdere.

Kapitel 6: Ledelse og empowerment

Empowerment i ledelse handler om, hvordan du giver dine medarbejdere mere ansvar, ansvarsfølelse og selvtillid. Dette kapitel består af en artikel om coaching og en om delegering, der begge er væsentlige elementer når lederen skal have ansvar og ansvarlighed kanaliseret ud i sin organisation.

Kapitel 7: Ledelse af Lean

Det er ikke Lean-processer i sig selv, der er i fokus, men områder, der i forbindelse med Lean, efter redaktionens opfattelse, hidtil har været for lidt fokus på. Kapitlet indeholder tre artikler, der anskuer Lean fra hver deres vinkel. Den første artikel stiller en række kritiske spørgsmål til den måde Lean ofte (mis)bruges på. Den anden artikel sætter Lean og kvalitetssikring ind i et globalt perspektiv. Den tredje artikel ser på lederens udfordringer i forbindelse med indførelse af Lean.

Kapitel 8: Ledelse af teams

Der gås i dybden med, hvordan ledere leder teams. Her teams forstået som både ledelsesteam og teams af medarbejdere. I forbindelse med teams er der to overordnede områder, der bør tilgodeses. Den første artikel beskriver hvordan lederen får teamet til at fungere optimalt ud fra en socialt/følelsesmæssig vinkel. Den anden artikel giver et bud på, hvordan ledelsen kan optimere teamets kognitive processer og dermed opnå at få smarte teams.

Kapitel 9: Håndtering af konflikter

Når man har med mennesker at gøre, er der altid et potentiale for konflikter. I kapitel 9 giver den første artikel en række værktøjer der gør det muligt at bruge konflikter positivt ud fra den filosofi, at der altid i en konflikt er et individuelt og kollektivt læringspotentiale. Dermed bliver konflikter ikke bare noget negativt, der skal overstås men en del af den organisatoriske udvikling. Den anden artikel beskriver, hvordan konflikter udvikler sig og bliver gradvist mere alvorlige og tilsvarende, hvordan konflikten ”afvæbnes” på forskellige trin af dens udvikling.

Kapitel 10: Organisatorisk læring

Her fokuseres på, hvordan organisationer lærer og bevarer den lærdom de har opnået, så den er tilgængelig for alle, der har brug for den. Elementer som videndeling og kommunikation tages op her ud fra vinklen organisatorisk læring. Den første artikel beskriver grundtankerne i den lærende organisation, mens den anden artikel beskriver, hvorledes scenario mapping bidrager til den organisatoriske læring.

Kapitel 11: Strategi og implementering

Kapitlet giver dig en række værktøjer til strategiudvikling og til hvordan strategi og taktikker formidles videre på en måde så de ansatte holder stadig fokus på dem. Den første artikel sætter fokus på hvordan det svære skridt fra strategi til eksekvering tages, via involvering og engagement. Endvidere sættes der fokus på vigtige elementer som opfølgning og justering. Den anden artikel giver et bud på vigtige elementer og på hvilken ånd, der bør være til stede i forbindelse med strategiudvikling.

Mere information på redaktørens hjemmeside

Klik her: "Colea Consult" for at gå til Redaktør Michael Jensens hjemmeside

Mere information fra Forlaget Andersens hjemmeside

Klik her: "Forlaget Andersen" for at få mere information om "Visionær Ledelse".